5.Dag fredag 21. Efter morgenmaden tog vi en tur til Soltau, forbi “Sanne & Alex`s campingplads Roethers Park" en fin plads vi også har været på tidligere, efter en slentretur ad gågaderne i den hyggelige by tog vi via Netto hjem og spiste frokost - og så kom der sgu regn og vind. Aftensmaden bestod af laksesteak med asparges,kartofler og hollandaisesauce lækkert, lækkert og så lidt Vild Med Dans på PCeren

6.Dag lørdag 22. 9. Markedsdag i Soltau hyggeligt og meget fine boder med alverdens grønt kl. 11 drak vi formiddags øl en Flensburger dunkel vi sad i en strandstol som restauranten havde opstillet på pladsen.





Jan tog en tur alene på Museum, Das Panzermuseum der er alle mulige kampvogne fra både 1. & 2. verdenskrig – spændende for drenge ��www.daspanzermuseum.de




Eftermiddagen blev til en tur i den tilstødende skov, hjem og pakke lidt inden aftensmaden som bestod af nogle store bøffer med røstier og hvidløgssmør. Frem med pceren så skal der ses WM i speedway.


7.Dag søndag 23.9. Pakkes og afsted kl. 11 mod Mynster det var virkelig en udfordring, masser af regn og mr. Garmin drillede så vi var først fremme kl. 18,30. Vognen blev hurtigt placeret markisen sat og varmen tændt, det er noget køligt nu, 9 grader. Daisy fik sin aftensmad og derefter gik vi på pladsens restaurant. Dejlig middag og en skøn hvidvin, forøvrigt fra Rhudesheim, i alt euro 38,20.


 


8.Dag mandag 24.9. Morgenmad fra butikken, efterfølgende kørte vi en tur til byen – en smuk by med masser af cykler – ingen formiddags øl da det var for køligt at sidde udenfor – hjem til pladsen og frokost. Jan kørte til Netto og aftensmaden blev kylling i barbecue sauce med ris og en flaske hvidvin. Tidligt i seng.


9. dag. Tirsdag, den 25.9. Vi har besluttet at tage cyklerne til byen (kun ca 5 km) det er en dejlig tur og der er cykelstier hele vejen og cyklerne har fortrinsret i hele byen. Det blev til en formiddags øl på en lille cafe i gågaden, hvor man ikke må cykle, fik set på byens fine huse.

Frokosten blev en carry wurst med frittes (så skal der ikke spises pølser mere i denne eller næste måned).

Eftermiddagen blev til afslapning og forberedelse til afrejse næste dag – middag på pladsens restaurant.

 

10. dag. Onsdag den 26. 9. Afrejse kl. 10.30 mod Koblenz – jeg har aldrig set så mange lastbiler i kø som på denne rute – overhalede dem på trods af forbud ellers var vi aldrig nået til Koblenz.

 



Landede ca 16.00 og på en comfortplads med udsigt til Rhinen og Deutche Eck.

Karin serverede et stort ta´selv bord med diverse tappas, vi sad ude til kl. 22.00.


11. dag torsdag den 27. 9. Efter morgenmad/bad tog vi båden ind til Deutche Eck og spaderede rundt i den gamle by og slottet spiste  frokost på en meget smart cafe

aftensmaden blev indtaget på pladsen.

Campingpladsen kostede 40 euro pr dag og var ikke pengene værd bortset fra udsigten – ikke et genbesøg værd.




12. dag fredag 28.9. hurtigt sammenpak og afsted mod Frankrig - vejret var super op til 25 grader undervejs – landede i Ribeauville (pris pr. dag 17,20 euro + hund 1 euro, incl.EL,gratis wi fi, men kun een adgang, ikke særligt godt) ved 16.00 tiden og blev indkvarteret og forteltet opsat - dette var vi glade for da aftenen er kølige på trods af varmen om dagen.




Mødte et par dejlige sønderjyder, Pia og Steen fra Bov ved Padborg, som havde to små Shih Tzu herrer som hed Anton & Sigurd på 8 &9 år virkelig søde, syntes Daisy også. 




Pia arbejdede for øvrigt på Julemærket Hjemmet i Kollund  der hvor vi lige havde camperet.

Efter forteltet er sat og markisen afmonteret, blev der købt ind i det lokale supermarked til en gang Confit de Canard, røstier ,lidt grønt og en god rødvin.

Frem med stegepladen og inden længe var middagen klar. Den virkelig fede opvask blev klaret kl. 23. overvejede at sætte opvasken udenfor så ”duggen” klarede opvasken!!!






|  ,  |  | janresen@mail.tele.dk


KONTAKT OS - janresen@mail.tele.dk - +45 30 50 96 06


Cookies