Velkommen til Peñiscola
Ovennævnte billede er taget med vores lille kamera
Dag 113, onsdag den 9. januar
Det blev en tur med enorm meget storm – vi var blevet advaret
mod de kraftige stormstød – må indrømme at det nok var det værste vi havde prøvet. Karin var sgu´ bange for at Campingvognen skulle lette, men vi kom dog godt til Camping Eden i Peñiscola hvor vi havde bestilt en Comfortplads, plads 13. Lige ved siden af Bodil og Verner (dem fra Vilanova)
Kunne allerede mærke, at temperaturen her var meget bedre.
Vi ville dog vente med at sætte forteltet, til næste dag, så vi var sikre på at det var den plads vi ville have.
Dag 114, torsdag den 10. januar
Op til en dejlig solskinsdag – med solen lige på forsiden.
Efter morgenmaden var det så bare at komme i gang med at skifte markisen med forteltet.
Om eftermiddagen tog vi en gåtur til byen langs vandet – bare skønt – og så rundt i byen, turistkontoret fortalte at fiskerne kom ind kl. 16. og det måtte vi se, men desværre kan man ikke købe fisk direkte hos dem.
Vi tog til supermarkedet (købte et par store bøffer og et par flasker rødvin der blev anbefalet af slagteren) og derefter hjem til pladsen.
Der skulle lige etableres lidt lamper og ledninger fæstes mm.
Dag 115 fredag, den 11 januar
Vi skulle lige have en ekstra flaske Gas (skulle spare på gassen
hjemmefra til hjemturen) så Jan og Verner kørte nabobyen Beñicarlo og købte en 12 kg gasflaske til € 18.18 og der skulle ikke betales depositum, men en blanket med navn, adresse mm skulle dog udfyldes.
Om eftermiddagen skulle Bodil og Verner lige vise os genvejen, via det store sumpområde, til det andet supermarked Merkadona. Det er en meget lang træbro som snoer sig via siv og bambus.
Aftensmaden: Grillet mørbrad med ovnstegte gulerødder og kartofler.
Dag 116 lørdag, den 12. januar
Havde besluttet at nu skulle vi altså klippes (vi har ikke været til
frisøren siden vi tog hjemmefra 4 mdr.) vi havde fundet en frisørsalon i byen som så fin ud – da vi kom derned fik Karin (og Bodil) en tid, en times tid senere. Gik derefter til en cafe´ ved vandet og fik en øl i ventetiden. Da Karin og Bodil kom tilbage meddelte de at der lige var en tid til Jan, så op på cyklen og 20 minutter senere var han tilbage nyklippet (pris € 11,95).
Spiste frokost (diverse tapas) på cafeen i dejligt solskinsvejr.
Aftensmaden: Brasede kartofler med løg og rester af bøffen og så 2 spejlæg til hver.
Dag 117 søndag, den 13. januar
Vi havde besluttet at vi ville tage cyklerne og køre sydpå ad strandpromenaden, men Bodil og Verner ville gerne med så Verner skulle lige pakke deres minicykler ud. Det var ingen succes med de cykler for Bodil, så Karin overlod sin cykel til hende, noget af vejen – der var for øvrigt stiv modvind, så det var nogle udkørte ryttere der kom til en hyggelig restaurant et stykke vej herfra, restaurantens terrasse var i fuld sol og læ (med en papegøjemand)
Vi besluttede at spiste en sen frokost, stegte Gambas i hvidløgsolie og en gang pommes frites.
Vinden havde besluttet, at vende så vi fik også en kraftig modvind hjemover.
Dag 118 mandag, den 14. januar
Markedsdag i Peñiscola – det samme ragelse som på alle de andre vi har været på, men Karin fandt da en lille bøjlepung og Jan et par træningsbukser til kr. 100,- vi fik også købt to par hyggesokker magen til dem Franck har, pris € 7,- næsten kr. 60,-
Vi fik selvfølgelig også købt clementiner, oliven og grøntsager til aftensmaden.
På markedspladsen var også en spisevogn hvor der kunne købes Hot Dog og Werner inviterede på en Hot Dog og en Øl – pølsen kunne spises, og øllet var godt.
Aftensmaden blev en gang strimlet kalvekød med kål og peberfrugter.
Dag 119 tirsdag, den 15. januar
Bodil og Werner inviterede på en gang ”smilende Blomkål” på pladsen til frokost (i fuld sol)
Desværre havde hun glemt at riste/koge rejerne inden de blev hældt over Blomkålen så det var ikke den lækreste duft der bredte sig da hun løftede låget, Jan undlod behændigt at spise rejerne, men Karin spiste en del (hun er jo også så velopdragen hi hi) der var ingen der blev syge efterfølgende.
Langt bedre gik det da Bodil serverede Irsk kaffe – det var bare super.
Dag 120 onsdag, den 16. januar
Kørte en tur på til byen og oplandet – det var for øvrigt dejligt solskin og næsten ingen vind. Vi skulle lige se hvilke restauranter der havde åbent, det var nu skuffende få men vi fandt da et par stykker. På vejen besøgte vi lige et par supermarkeder for at få vinreserverne opdateret – vi havde besluttet at dagens menu skulle være: Stegt flæsk med persillesovs, Karin fandt heldigvis et stort bundt persille så sovsen var reddet – vi aftalte at invitere Bodil og Werner også fordi Werner et par dage forinden havde slikket sig sultent om munden da talen faldt på stegt flæsk.
Stor succes og så med en lille snaps dertil.
Senere så vi så WM Håndbold alene.
Dag 121 torsdag, den 17. januar (4 månedsdagen for afrejsen)
Dejlig kølig men solrig formiddag som gik med pelspleje af Daisy, en opvask og rengøring af grillen.
Derefter op på cyklerne, med Daisy i kurven, og så afsted til nabobyen Beñicola, vi havde fået et tip om et godt spisested på havnen som hed Alibarba – de skulle efter signe ha´ nogle lækre Kebab.
Der er ca. 7,5 km dertil så der var én der val lidt træt da vi ankom – det var ellers en dejlig tur dertil, og lige forbi Lidl og Mercadona så vi kunne købe ind på hjemturen.
Fik bestilt to store kebab og et par af vores ynglingsøl – der var rimelig mange mennesker på cafeen.
Turen hjemover gik lidt lettere da der var medvind – købte lidt varer hos Lidl – da vi kom hjem var det tid til lidt afslapning inden aftensmaden og en gang WM Håndbold, Danmark mod Norge (DK vandt med et par mål).
Dag 122 fredag, den 18. januar
En noget overskyet morgen, men det klarede op. Vo tog cyklerne ind til byen hvor det lille tog har holdeplads, spurgte manden i billetlugen om hvornår toget kørte igen – det gør det når der er 6 passagerer, vi betalte så for 6 personer og toget kørte 5 min efter.
Det var en flot tur op i baglandet og med en udsigt over byen og bugten.
Bagefter var det en tur til en hyggelig cafe hvor det blev til et par glas rødvin – derefter på cykel hjem til pladsen via Supermarkedet.
Tidlig aftensmad - Saltimbocca. Lidt TV med XFactor.
Dag 123 lørdag, den 19. januar
Tog bilen til Benicarló – spiste diverse tapas på en lille hyggelig café på en af byens mange pladser– der var masser af mennesker i byen.
Dag 124 søndag, den 20. januar
Karins restaurant gen er efterhånden så tyndslidt derfor blev Pollodagen udskiftet med
middag på Restaurant Eden, ved Campingpladsen, hvor vi fik en dejlig tre retters menu til den fyrstelige sum af € 13,-
Vi havde parkeret bilen lige udenfor restauranten så Daisy kunne opholde sig der (denne restaurant er lige som alle de tidligere besøgte i Spanien, vil ikke have hunde indenfor).
Dag 125 mandag, den 21. januar
Tog ind til byen for at se på de skobutikker som Sonja (nogle danskere her på pladsen der har været her mange gange) havde fortalt Karin om, butikkerne havde lukket så vi kørte lidte videre hen mod borgen – ja faktisk kørte vi helt op til toppen (Paveslottet) ad meget små og særdeles stejle veje/gyder. Vi kørte bogstaveligt inde i borgen lige til vi nåede den sidste port som var lukket og så var det bare om at få vendt kareten, vi kunne ikke finde ned, men så så vi en Spansk varebil som vi skyndte os at koble os på, han måtte bakke flere gange fordi han ikke kunne komme om hjørnerne af en gang, så smalt var der, men til sidst kom vi ned. Så er det altså godt at køre i en firehjulstrækker selv med meget nervøse passager (Karin og Daisy) – vi kom da også helskindet ned – men det var da en oplevelse at køre inde i den lukkede by.
Dag 128 torsdag, den 24. januar
Der er efterhånden kommet nogle flere danskere på pladsen, men det er ikke mange fif de kan give videre, dog er der en interessant ting, nemlig på søndag er der Artiskok festival i Benicarló hvor en masse producenter viser deres varer, og laver mad med Aritskok
Dag 129 fredag, den 25. januar
Blæser rigtigt meget om natten.
En ren slapper dag hvor Jan opsatte vores læsejl så vi har nu en rigtig hyggekrog – solen skinnede fra en skyfri himmel (som den plejer) frokosten blev indtaget her og så en efterfølgende solbadning/eftermiddagslur og lidt læsning i bogen om Rasmus Trads –
kl. 17.30 skulle der så ses tv - WM i herrehåndbold semifinale mellem Frankrig og Danmark og efterfølgende Norge og Tyskland.
Danmark og Norge vandt og skal møde hinanden i WM Finalen på søndag.
Dag 130 lørdag, den 26. januar.
Vejret var fantastisk, så vi blev enige om at vi skulle op på borgen. Bodil og Verner ville gerne med. Vi cyklede ind til borgen med Daisy i cykelkurv hos Jan som vi plejede. Da vi kom derind og parkerede cyklerne, opdagede vi at vi havde glemt Daisys halsbånd og snor, vi stod længe og prøvede at finde ud at hvad vi skulle gøre, det blev til et snørebånd og en bagageelastik, så gik det fint. Vi gik op i borgen ad snoede og stejle veje, indtil vi nåede der til hvor man kunne købe billetter. Jan ville meget gerne ind og se borgen, så jeg ventede udenfor med Daisy, Bodil og Verner havde nu tilsluttet sig. Jan gik ind alene og vi andre ventede udenfor.
Lidt om borgen: Borgen (Paveslot)blev opført af Tempelridderne i årene 1294-1307, der var fire Paveslotte i historien, Rom, Avignon, Pisa og Peñiscola) Pave Clement V havde fordømt Tempelridderne og de endte alle på bålet i 1307.
En meget spændende historie, men her er kun billederne
Indgangen til Tempelriddernes palads
Statue af Paven
Riddersalen med våbenskjold på væggene
Talerstol i Riddersalen
Enecelle på toppen af borgen
Kisten med den sidste pave i Peñiscola
Skriverummet hvor der skulle tænkes tanker
Armbrøst
Toppen af Borgen
Filmen, Game of Thrones, med Nikolaj Coster Waldau er for øvrigt optaget her.
Vi fandt en plads hvor der var en forrygende udsigt over havet og kysten. Da Jan kom tilbage gik vi nedad igen, fandt undervejs en bar hvor vi fik en øl,
fortsatte nedad og til sidst havnede vi på en lille restaurant hvor vi fik noget mad, Dorrade fisk med obergine, squash artiskok. Det smagte rigtigt godt men det viste sig også at det kostede 17 euro, og det var altså meget dyrt på denne breddegrad, men det smagte godt.
Om aftenen blev Daisy syg igen, kastede op ved 23. tiden og havde ikke spist noget aftensmad. Sov heldigvis godt om natten og var fit næste morgen.
Dag 131 søndag den 27. januar.
Vi havde aftalt med Bodil og Verner at vi skulle ind til den der Artiskok dag i Benicarló. Havde fået at vide at vi skulle være der ved 12. tiden så det var vi. Parkerede nede ved havnen og gik op til pladsen. Total kagemand, en million mennesker, Daisy var heldigvis i trillevognen, så vi kæmpede os hen til køen hvor vi kunne købe billetter, det kostede 7 euro pr. næse for 3 forskellige retter og en øl. Vi fik udleveret tallerkener og bestik og kuponer. Derefter gik den vilde jagt efter en siddeplads, der var hyggelige borde, men stolene manglede lige som, de stod i et bur som var låst og vi kunne ikke finde nogle der kunne låse det op, så ud og se om vi kunne stjæle nogle stole, det lykkes, så blev Jan og Verner sendt ud for at hente noget mad, og øl, det lykkes til sidst, men det var ikke som vi håbede, at vi kunne gå rundt og se hvad de forskellige boder havde lavet af dejligt mad med Artiskokker. Men vi fik noget mad og det smagte dejligt. Vejret var dejligt vi sad uden for.
Et af bordene på pladsen efter markedet
På vejen ud af pladsen fik vi lige et kig på én af de unge dansere:
Derefter hjem og få et glas hvidvin inden solen var væk på vores plads, det er ved 16. tiden. Vi gik ind og forberedte lidt mad, resterne af hakkebøfferne fra i går, indtil vi skulle se Danmarks VM kamp. Vi vandt, helt fantastisk.
Det er en kat der intetanende drikker af Daisys vandskål medens hun kigger på - hun jagter ellers katte overalt
Opvaskeafdelingen på Campingpladsen
En tidlig morgen på "vores vej"
Se lige farven på vandet/havet!
Dag 132 mandag, den 28. januar
Byttedag mm på markedet Jan skulle bytte bukser, men vi kunne ikke finde standen, solskin men meget blæsende, Karin fik købt et par slapperbukser som var for korte viste det sig da vi kom hjem. Så nu er der 2 par bukser der skal byttes næste mandag. Bodil og jeg fandt ud af at vi ville over i vores lille butik og få henholdsvis manicure og pedicure. Bodil fik nogle nye schellak negle, og jeg fik fine fødder med neglelak på. Henholdsvis 25 euro og 15 euro.
Jan og Verner sad og drak øl henne på markedet imens, det tog lidt lang tid, så de var sultne da vi kom.
Det blev til middag på et lille sted ved vandet, en lidt skør tjener men sjov, fik ok mad. Bagefter kom tjeneren med flere flasker af noget underligt sprut som vi skulle smage, ganske gratis.
Dag 133 tirsdag, den 29 januar.
Daisy dårlig spiste ikke hele dagen og sov hele tiden. Ved 17. tiden blev vi enige om at prøve om vi kunne finde noget fuldfoder skånekost til hende. Vi havde stiftet bekendtskab med et produkt der hedder Advance, de har foder til alle former for sygdomme og det er yderst velsmagende. Så Jan blev lokket ud i byen. Der skulle være en dyrlæge lige her i byen som havde åbent. Han kom hjem kl. 20 og han var ikke helt glad, havde ligget og kørt rundt i baglandet og kunne ikke finde dyrlægen, mørkt var det og han havnede på små grusveje (Jan havde fået opgivet en forkert adresse og mr. Garmin viste selvfølgelig vej dertil). Så dyrlægen blev opgivet og så kørte kan ud til den store dyreforretning som også har en veterinær i en tilstødende butik, ca. 25 min. kørsel, og der havde de det heldigvis. Imens var Daisy endelig livet op og havde fået det bedre. Hun spiste lidt af det nye foder inden sengetid.
Dag 134 onsdag, den 30 januar.
Daisy havde det bedre i dag.
Daisy solbader
Karin solbader
Var i Consuma og handle, god vin rose 13,5% på plastikdunk, 2 liter til 20 kr.
Dag 135 torsdag, den 31 januar.
Handlede i Carrefour, en hel kylling og en mørbrad.
Vi købte også en ny cykelsele til Daisy, hun var blevet for tyk til den gamle.
Aftensmad hjemmelavet grill kylling og salat.
Nattemperaturen var kl. 24 godt 16 grader
Dag 136 fredag, den 1. februar.
Købte (Karin)nye sko i Peñiscola. Bagefter i Consuma.
Varmt og solrig – på pladsen hele dagen. Aftensmad høns i asparges
Dag 137 lørdag, den 2. februar.
Det blæste i dag ret meget, næsten en halv orkan og var overskyet.
Middag på restaurant Eden, som ligger i forbindelse med campingpladsen. Vi havde bestilt bord sammen med Bodil og Verner til kl. 14.00. De havde fået en seddel da de kom, så de kunne købe en menu, 3 retter og en flaske vin for 14 euro pr. næse. Vi fik 3 dejlige retter hver, og 2 flasker vin og en øl, samt en flaske vand for i alt 56 Euro. Daisy var ude i bilen imens.
Bagefter gik vi hjem til Bodil og Verner og fik kaffe og en lille Armagnac som Bodil havde købt.
Ved 21. tiden hjem og se lidt Danmarks indsamlingen (vi spillede og vandt ikke bilerne) og så i seng. Det stormede vildt meget om natten, så det var svært at sove (for Karin).
Dag 138 søndag, den 3. februar
Tur til Camping Torre La Sal 46 km sydpå.
Stadig stormvejr, men i dag solskin og blå himmel. Vi ville ud og se lidt mere at baglandet. Så vi startede med at køre mod syd nede ved vandet. Da vi var kommet et godt stykke vej, kunne vi pludseligt ikke komme videre, så hele vejen tilbage og op på nogle af de store veje. Vi ville ned og se på en campingplads som vi havde fået anbefalet. Vi fandt pladsen og gik bare ind. Pladserne var meget små og vi syntes de lå som sild i en tønde, men det gør de vist meget, jo længere syd på man kommer. Der var mange dejlige ting, indendørs svømmepøl, vaskeplads til biler og campingvogne, hunde bad, restaurant hvor hunde var velkomne. Desuden lå den også lige ned til stranden. Vi gik på deres restaurant og spiste noget frokost og drak et par glas hvidvin til,
derefter rundt på pladsen, stranden og omegn, der var ikke noget som tiltalte os specielt meget.
På hjemturen ville Karin prøve at plukke appelsiner for første gang i sit unge liv
Hjem ved 17. tiden og skrive dagbog.
Dag 139 mandag, den 4. februar.
Så holdt det op med at blæse meget, men her blæser det nu altid på en eller anden måde.
Man dejlig vejr, blå himmel og sol men lidt køligt. Vi kørte på cykel til markedet fordi vi skulle have byttet et par bukser hver, Jan fik byttet sine, men Karin kunne ikke finde den bod hvor hun havde købt, så det må måske blive til pudseklude. Købte også en del grønt, samt friske valnødder, mums. Det blev også lige til en øl. Hjem og spise frokost og sidde lidt i solen og slappe. Karin måtte lige en gang til på cykel til supermarkedet da vi havde glemt at købe mælk. Prøver stadig at finde ud af om vi skal tage videre syd på, men pladserne er meget små og el. skal betales ved siden af og det er dyrt.
Bodil kom ind med en lille gave til Daisy. Et pivedyr som hun elsker,
-specielt at bide i stykker så den ikke kan pive mere!
Så badehotellet i TV om aftenen, mørbrad på grill, med ristet savoykål.
Dag 140 tirsdag, den 5. februar
Dejlig solskin, og det var nu mange dage siden vi havde spillet Petanque – så efter frokost gik vi på banen og spillede en times tid inden de mange andre campister kom.
På vejen hjem skulle Karin lige på det lille hus så jeg tog Daisy i snor, hendes taske og så vores to petanque tasker og ville gå hjem til vores campingvogn – da vi var lige ud for én af de andre campister kom hendes hund farende ud og angreb Daisy, hoppede op på nakken af hende, jeg handlede selvfølgelig straks ved at give hunden et ordentlig spark i maven så den røg væk fra Daisy, men så kom kællingen (Hollænder) farende og skældte ud over at jeg havde sparket hendes hund selvom hun lige havde set optrinet. Hunden havde revet sig løs fra hendes fede fingre. Vi tror ikke Daisy har nogle bidsår, men vi kan se det i morgen da hun skal vaskes.
Eftermiddagshygge ved campingvognen i sol og et lille glas hvidvin.
Senere gik vi en tur med Daisy på strandpromenaden og fandt så en bar der var åben, vi spurgte om Daisy måtte komme med ind – ja minsandten et sted hunde må komme med ind. Vi fik en dejlig Gin Tonic i store glas med masser af is, og Karin udråbte straks baren/cafeen til vores stamcafe hmmmmm.
Da vi kom hjem satte vi os og reserverede en plads på Camping Valencia fra den 15. februar til den 28. februar. Og derefter stod den på mikromad til aftensmad.
Dag 141 onsdag, den 6. februar
E fter morgenturen og lidt afslapning med Petanque var det så tid til et dejligt hundebad på pladsens hundebadeværelse – skønt med et rigtigt badekar og bruser, det er noget nemmere end på bordet ved campingvognen.
Senere var det tid til solbadning og afslapning (igen hi hi), det er jo bare super at meget af tiden går med afslapning, spændende om man kan komme op i gear igen når vi kommer til Karlslunde.
Morgentur, ruten bag Campingpladsen
Daisy efter dagens bad i badekarret på pladsens hundebad
Dag 142 torsdag, den 7. februar
Om formiddagen tog vi cyklerne til byen for, at se lidt mere og få lidt motion, bare lidt.
Vi skulle også finde den restaurant som Sonja (en sød sønderjyde der ved næsten alt om området) havde fortalt om, det var der alle pensionisterne kom da man kan få en middag for € 5,- eller kr. 37,60. Vi fandt den og ganske rigtig den var fyldt med ældre/gamle mennesker, turisterne sad udenfor og spanierne indenfor.
Vi fik en dejlig frisklavet og nyfanget fisk med grønt og kartofler.
Kørte lidt rundt i byen for at se på lukkede forretninger (de lukker alle mellem 13 og 17) og så hjem på pladsen til lidt solbadning og afslapning efter den hårde tur.
Dag 143 fredag, den 8. februar
Det er så storvaskedag (om formiddagen) og hyggedag. Dagen står også på en gang engelske bøffer med bløde løg uhm.
Karin ringede til Landbohøjskolen (vores dyrlæge) for at bestille tid til Daisys operation af højre side når vi kommer hjem, det blev den 4. til forundersøgelse og den 8. til selve operationen.
Aftenen blev bl.a. brugt på lidt TV med X-Faktor, kaffe og en lille én.
Dag 144 lørdag, den 9. februar
Vi ville tage på en bytur til Benicolá og spurgte B & V om de ville med, de svarer altid og uden tøvende: ”ja tak”, de får ikke rigtigt taget sig sammen til at foretage sig noget uden for pladsen.
Vi havde en hyggelig tur og fik lige en enkelt øl ved markedet, hvor Jan var inde for at købe noget fisk til aftensmaden, efter rundturen i den gamle by (se div. Foto) endte vi igen på pladsen med den hyggelige café, Karin havde besluttet at vi skulle ha´ nogle tapas på ”vores cafe”, men den var lukket så det blev nabocaféen. Vi fik en gang hotwings, lidt øl og vin.
Kørte derefter hjem og sad lidt i solen og sludrede inden vi skulle i gang med at grille fisk og Karin lave en gang Hollandaise sauce – lækker middag Uhm.
Billeder fra Benicarló:
Køb og salg af 18 karat guld
Verner står vagt ved Daisys vogn
Smukke blomsterbede
Gavlmaleri, der er mange af disse i byen!
Skulptur foran en officiel bygning!
Byens Rådhus
Alteret i byens kirke
Her er vist brug for en rigtig elektrikker!
Dag 145 søndag, den 10. februar
Sidder lige nu udenfor og skriver til hjemmesiden, så her er lidt tanker om campingpladsen:
Pladserne er generelt ikke store, men vi har en comfortplads på ca. 100 kvm. med egen køkkenvask, vand og afløb.
Toiletterne er fine og rene og brusebad med masser af varmt vand, vi kan og bruger meget EL på pladsen.
Desværre er campinglivet/pladserne blevet over befolket af mange store og ucharmerende autocampere, de fylder og skygger for meget og personerne holder sig meget indenfor, så de bidrager ikke særlig til det sociale liv her på pladsen. Der er mange svenskere her i de store autocampere og ryget vil vide, at mange har solgt både hus og sjæl derhjemme for, at leve et nomadeliv (bare de bliver hernede og ikke i DK).
Vi har et dejligt fredet område lige bag pladsen, 20 meter og man er i området med store sivplanter i et sumpet område udenfor stierne. Der er et skønt fugleliv med sangglæde, Karin mener der er mange Lærke, der er også flere skildpaddearter og så kl. 05-06 er der også hvide grise (har én af vores tyske ”hundelufter venner” fortalt. Har endnu ikke været derhenne så tidligt.
Lidt aftenshygge
Dag 146 mandag, den 11. februar
Byttebuksedag på markedet for 4. uge i træk, og nu passer bukserne, det har også været besværet værd med et par bukser til € 10,-
Dag 147 tirsdag, den 12. februar
Store handledag i Carrefour
På vejen op til den ene toiletbygning er der et par små campingvogne på samme plads som beboes af to ældre/gamle tyskere og se lige deres gardiner – et par rigtige røvballegardiner.
Dag 148 onsdag, den 13. februar.
Vi cyklede en sidste tur til Borgen for at se lidt nærmere på de små gader og huse – fandt selvfølgelig en hyggelig Café hvor der serveredes kølige øller
Dag 149 torsdag, den 14. februar
Dejlig morgen med sol og klar himmel, det er store pakkedag hvor vi skal pakke og sat markisen på igen.
Næstsidste morgentur med Daisy og vi mødte alle hendes venner (7stk) og det er bare skønt at se de søde små vovser der hilser pænt på hinanden
Vi har bestilt bord nede ved havnen hos ham vi kalder Kurt Thorsen (Rasmus Trads) og skal have det store fiskefad.
Dag 150 fredag, den 15. februar
Tidligt op kl. 8.30 og dejligt vejr at pakke i.
Vi er klar kl. 10.45 til afrejse, men Jan skal lige over for at sige farvel og på gensyn til to søde sønderjyder fra Kollund, Sonja og Peter som hjalp med en masse info da vi kom til Peñiscola.
Kørte fra pladsen kl. 11.00 og tog landevej 340 mod Valencia………… se næste afsnit!
|